torsdag den 24. april 2008

Ting nr. 23 - Afslutning på 23 ting

Hej


Jeg synes at det er svært at huske hvad de forskellige opgaver har handlet om - men så har jeg været tilbage i min blog og se hvad jeg har skrevet om dem. Ergo har det været en god ting bare at prøve at lave en blog.

Jeg har kigget lidt på de forskellige opgaver og jeg har svært ved at udvælge hvad jeg synes bedst om - men jeg synes det er ret smart i ting nr. 12 - Del.icio.us at man kan gemme hjemmesider på når man lige støder på dem.

I ting nr. 16 B - synes jeg også at det er smart at man kan være flere om at dele og skrive på et dokument - sikke hurtigt man kunne få skrevet en afleveringsopgave til eksamen hvis der var flere der kunne skrive direkte på opgaven uden at man skulle have printet det hele ud hele tiden.

Ting nr. 10 - Bibliotekernes netmusik - er også rart at prøve - der er dejligt at prøve at downloade netmusik og få det ind på sin mp3-afspiller. Jeg har også prøvet at få en hel bog lagt ind på mp3-afspilleren. Jeg har dog ikke hørt bogen endnu men det er sjovt at det kan lade sig gøre, synes jeg.

I ting 7 og 8 prøvede vi at chatte sammen via MSN Web Messenger og Google Talk. Det er helt sikkert også noget man kan få gavn af senere men det kræver jo at andre er med på den. Hvis jeg kunne få familiemedlemmer til at oprette sig her kunne det være en rigtig god ide at skrive sammen på denne måde i stedet for at ringe sammen.

I ting nr. 21 - Youtube - var jeg glad for at prøve det - mine børn snakker meget om at se film her og det er godt at jeg nu ved hvad de snakker om - for selv om jeg også godt selv kunne have fundet ud af det, har jeg jo bare udsat det hele tiden fordi der ikke rigtig var en god lejlighed til at prøve at være på Youtube - nu har jeg jo prøvet det og det var faktisk let.


Jeg synes generelt, at det er en vældig god ide at vi skal lære noget om disse ting for at være opdateret på alle de forskellige muligheder der findes.

Måske skulle der være en opfølgningsopgave hvor man igen prøver nogen af tingene igen for det kan godt være svært at huske hvordan man gjorde når man kun har prøvet det 1 gang.



Jeg synes det er fint at der har været pauser lagt ind i forløbet - da det har været lidt stressende, når man var ved at komme bagefter.


Jeg kunne godt tænke mig at lære noget om hvordan man taler med hinanden pr. telefon (via nettet)

Birgitte

Ting nr. 22 - Se film på BibStream.dk

Hej

Jeg har haft besvær med at komme i gang med ting nr. 22 - først kunne jeg ikke installere Silverlight Plug-in, da jeg ikke var administrator. Ved næste maskine kunne jeg godt installere men der kom ikke nogen film op at vælge imellem. Maskinen blev bare ved med at søge. Ved 3 forsøg lykkedes det mig helt uden problemer at komme ind. Jeg har været inde på Biblioteksinfo og se Brittas foredrag vedr. Lektiecafe på Kvaglund Bibliotek. Endvidere har jeg under alle film set Bryllupstaditioner fra 3 generationer og jeg har også set noget fra Danmarks biblioteksforenings Årsmøde i 2008

Birgitte

Ting nr. 20 -

Hej

Ann har nu vist mig hvordan den virtuelle verden fungerer. Det er sjovt at manden kan flyve og flytte sig fra sted til sted uden problemer.

Vi talt med en smart dame, som havde nogle gode råd.

Birgitte

onsdag den 23. april 2008

Opgave 21A - YouTube

Hej

Jeg er blevet oprettet på YouTube og jeg har set en video fra Gørding Skole - ikke fordi den er særlig spændende men fordi mine børn går på skolen og jeg ved at min dreng er ved at lave en film som han vil oploade til YouTube - den er nok ikke blevet færdig endnu og jeg ved heller ikke hvad den hedder. Derefter var jeg inde og se på en dreng som kørte på knallert eller motorcykel. Efterfølgende så jeg video over Pizzaribranden i Bramming. Jeg er rigtig glad for at have prøvet at være inde på YouTube - det er faktisk pinligt at jeg ikke har prøvet det før - børnene snakker meget om det.

Birgitte

Opgave 19 A - Abonner på podcasts via Google Reader

Hej

Jeg har valgt opgave 19 A hvor jeg abonnerer på podcasts via Google Reader. Jeg har valgt: Lyt til nyt-podcast i mp3. Det musik jeg har lyttet til indtil nu har været ret forfærdelig men jeg kan vel ændre det. Det er smart at man får det samlet i på sin side.

Birgitte

Opgave 18 - online Billedgeneratorer


Hej igen




Jeg er ikke ret langt endnu i mit arbejde med billedegenerator men nu skal jeg prøve at sætte et billed ind i blokken. Jeg har valgt et guldæg fordi jeg synes, at det er flot og de andre billeder var ret kedelige.
Birgitte

Ting nr. 17

Hej igen

Jeg har nu lavet en vældig flot side på iGoogle. Det var sjovt men jeg er lidt usikker på om andre også kan se min side eller det kun er for mig selv (hvad jeg tror) da man jo skal være logget ind. Der er så mange muligheder for at tilføje gadgets at det faktisk kræver lang tid at sætte sig ind i hvad der er af muligheder for at få den helt rigtige side.

Birgitte